Når du vil i gang med ShowMyDay som enkeltperson, er der en investering i licensen på 2.495,- samt et løbende abonnement for hosting, support på telefon og mail samt opdateringer af appen på 105 kroner om måneden.
ShowMyDay tilbyder også grupperabatter på flere licenser til kommuner, institutioner, skoler med videre.
Er du ikke omfattet af sådan en aftale, kan du som forælder eller fagperson søge om at få ShowMyDay som hjælpemiddel gennem din kommune. Når ShowMyDay bliver bevilget som hjælpemiddel, koster det dig ikke noget.
Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at ansøge om ShowMyDay som hjælpemiddel, her.
Nogle har undret sig over, hvorfor der er et indgangsbeløb for at komme i gang med ShowMyDay, da andre apps på markedet blot har et løbende abonnement.
Det er der én grund til:
Vi vil ikke bare tjene penge på abonnementer. Vi vil have, at du lykkes med at skabe forandringer, trivsel og selvstændighed for dit barn eller din borger.
Det får du, når du køber licensen (eller får ShowMyDay tilkendt som hjælpemiddel gennem kommunen)
Lige så snart du får oprettet en bruger og en planlægningsprofil på ShowMyDay tager vi direkte kontakt til dig.
Vi holder et møde (enten over telefon eller videokald), hvor vi taler om, hvilken situation dit barn/din borger står i, og hvad vedkommende har brug for.
Du får hjælp til både det tekniske og det pædagogiske, så du kommer sikkert i gang med ShowMyDay og opnår de forandringer, som appen kan skabe.
Når du er i gang, følger vi løbende op på, hvordan det går, og om du har brug for hjælp til teknik eller andet.
Vi vil ikke tjene penge på noget, der ikke bliver brugt
ShowMyDay er sat i verden for at hjælpe personer med autisme, ADHD og andre udfordringer til større selvstændighed og trivsel.
Vi har før testet en prisstruktur, hvor vi blot giver licenser mod det månedlige abonnement uden hjælp til opstart eller opfølgning. Desværre falder mange fra, når de ikke får hjælp til at komme i gang.
Derfor har vi besluttet, at vi holder fast i prisstrukturen med en pris for licensen samt et løbende abonnement, så vi kan hjælpe dig godt i gang og følge op på dit arbejde med ShowMyDay.
Vi ønsker ikke at tjene penge på licenser, der ikke bliver brugt. Vi vil have brugere, som får reel gavn af ShowMyDay.
Husk at ansøge om ShowMyDay som hjælpemiddel først
Engangsbeløbet og abonnementet kan du i mange tilfælde få dækket af din kommune ved at ansøge om ShowMyDay som hjælpemiddel.
Det er vigtigt, at du ansøger, før du eventuelt selv investerer i ShowMyDay, da kommunen vil afvise din ansøgning, hvis du allerede har købt en licens.
Vi har lavet en detaljeret guide til, hvordan du ansøger om ShowMyDay som hjælpemiddel her.
Har du brug for hjælp til ansøgningen?
Så skriv endelig til os på info@showmyday.dk